Nyheder fra OlssonLemvig
20. februar 2011: Ny, tresproget hjemmeside til Blaavandshuk Golfbaner
Blaavandshuk Golfbaner har fået en ny hjemmeside fra Olsson Lemvig med flash-header, individuelt designet billedgalleri og video. Hjemmesiden er udstyret med tre flag foroven til højre, så tysk- og engelsktalende kunder også kan være med. Her har vi brugt en af Joomlas utallige tilføjelsesmuligheder, sprogkomponenten Joom!Fish.
10. februar 2011: Joomla v. 1.6
Den nyeste version af Joomla – 1.6 – kom ud i en stabil version i midten af januar, så nu har jeg sat mig selv på skolebænken igen. Set fra en webdesigners side er der rigtig mange forbedringer, men også fra kundens: Det er bl.a. blevet lettere at søgemaskineoptimere, og administration af adgang og brugerniveauer kan nu detaljeres i det uendelige. Det giver spændende muligheder for f.eks. at sælge adgang til sider med copyrightbeskyttet materiale. Denne hjemmeside er udviklet i Joomla 1.6
1. februar 2011: Ny postkortserie!
"Vestkysten - naturens spisekammer" er overskriften på en helt ny postkortserie med ide, layout og grafisk produktion af Olsson Lemvig.
Serien er foreløbig på 10 forskellige kort med motiver fra Vestjylland og korte præsentationer af hvad man kan finde af bær og svampe i det fri:
Havtorn, kantarel, Karl Johan, revling, pigsvamp, surbær, hyben, tyttebær, blåbær og slåen.
Postkortene kan bl.a. købes i Lemvig Boghandel.
Er du forhandler? Kontakt venligst Aage Josefsen på 40 16 25 14.
